TABU af Steen Langstrup [Anmeldereksemplar fra forfatteren og 2 feet entertainment]


Home invasion thriller
En historie, der tematisk og plotmæssigt udspringer af et eller flere gerne ukendte individers indtrængen i en privat bolig.


Jeanette og Klavs bor i Nordsjælland, de har to voksne børn, og nu har Klavs købt Despedida, som er en privat ø i det østlige Caribien.
Datteren, Ulrikke, har taget sin nye kæreste, Adam, med. Og sønnen, Birk, har taget sin gamer computer med.
Allerede helt fra starten opstår der små konflikter i familien og et stormvarsel truer med at ødelægge deres jul.
Juan og Eliana bor fast på øen og passer den, når familien ikke er der. Juan hjælper med at sikre øen mod stormen og Eliana hjælper med at bage og lave mad.
Men så tager det hele en drejning, og der bliver sat en masse tvivl ind i historien, fordi der sker ting, men ingen ved, hvem gerningsmanden er, heller ikke læseren.

Historien bliver opbygget stille og roligt, personerne bliver introduceret, øen bliver beskrevet og vi får en fornemmelse af nogle af udfordringerne i familien.
Og så tager det hele pludselig fart og den jul, der skulle have været fredelig på en privat ø, bliver slet ikke så fredelig og hyggelig.
Bogen er velskrevet, nervepirrende, overraskende og fyldt med spænding.
I sidste kapitel opdagede jeg, at jeg havde holdt vejret gennem det meste af bogen.

Forlag: 2 feet entertainment
Antal sider: 278 sider
udgivet: 2019
6 ud af 6 stjerner


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Projekt luftballon af Jes buster Madsen [anmeldereksemplar fra Promote it]

Datahelten af Benjamin Lamberth [Anmeldereksemplar fra Byens forlag]

Ensom ulv og Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson [Anmeldereksemplarer fra Forfatterskabet.dk]